Kan energikrisen accelerere den grønne omstilling?

Stigende energipriser og udsigten til forsyningsmangel, som følge af Ruslands invasion af Ukraine har vendt op og ned på verdensøkonomien. Det har medført, at fødevarepriserne stiger, da det er dyrere at producere for ikke at nævne oliepriserne. Men hvad er løsningen? Et spørgsmål, der har fået mange til at se mod grønnere og lokalproducerede alternativer til de fossile energikilder, vi hovedsageligt har købt fra Rusland. Måske situationen er det chok, der skulle til for at vi for alvor investerer i og omlægger til grøn strøm.

Verden har de sidste mange år oplevet relativt stabile energipriser, og det har måske været medskyldig i, at der ikke er sket særlig bemærkelsesværdige ryk i grøn produktion af strøm. Det kan man fortryde nu. Det har simpelthen gået for langsom, og nu er vi endt i en energikrise uden fortilfælde. Det kan sammenlignes med oliekrisen i 1973, der også gav markant øgede energipriser – og som konsekvens forårsagede store forandringer i verdensrangordenen på daværende tidspunkt.

Den menneskelige faktor

En energikrise forårsages typisk af to faktorer: At prisen øges pludseligt som følge af geopolitiske opbrud, eller at der opstår en pludselig mangel. Eksempelvis skyldtes oliekrisen i 1973 at en række arabiske lande gik sammen at kræve højere priser på olie. Den var så at sige “menneskeskabt” og skabt af en beslutning om at øge prisen.

Om det er menneskelige indgreb eller som følge af regulær mangel, så hænger de to faktorer unægtelig sammen. I dette tilfælde handler det i høj grad om en decideret mangel, men bunder stadig i beslutninger taget af mennesker – altså Ruslands invasion og Vestens sanktioner på et lukke handlen med Rusland, herunder import af gas. Uanset katalysatoren så er de efterfølgende konsekvenser af en sådan pludselig udvikling katastrofale. Den globale økonomi er nemlig stærkt afhængig af adgangen til energi i forbindelse med produktion og transport, hvorfor hele den økonomiske infrastruktur er bundet op på energi. Energikrise er derfor ofte lig med økonomisk krise.

Tilbage til normalen?

Flere peger på, at løsningen på den nuværende krise er, at vi hurtigst muligt kommer tilbage til normalen, hvor vi igen kan få billig gas. Andre kigger i en anden retning, hvor svaret på krisen er at blive mere selvforsynende på energi, så man ikke er afhængig af storpolitiske begivenheder såsom en krigsførende nation, der sidder på vores største energikilde og kan bruge det som et våben. At gå tilbage til normalen vil måske blot være indtil næste politiske katastrofe falder ud.

Situationen har forskellige indvirkninger på den grønne omstilling, både gode og dårlige. På grund af de høje energipriser er det blevet tydeligt, at det virkelig kan betale sig at investere i grønne alternativer. På den anden side, så er den grønne omstilling ikke langt nok til at kunne dække hele vores energibehov. Det betyder, at man på nuværende tidspunkt er nødt til at anvende nogle af de konventionelle energikilder, som for eksempel kul og atomkraft. I Danmark er vi afhængige af energiimport fra blandt andet Sverige og Tyskland, men man forsøger altså at blive mindre afhængige ved at investere mere i solceller og vindmøllerparker. Som kunde hos Strømtid støtter du dette og investerer i denne udvikling blot ved dit forbrug. Strømtid sørger nemlig for, at du udelukkende modtager strøm fra grønne, vedvarende energikilder. Du kan læse meget mere om mulighederne for at støtte den grønne omstilling her.

Kilde: Andel Energi og Faktalink.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Design a site like this with WordPress.com
Kom igang